Den vagthavende undersøger kan kontaktes døgnet rundt på telefon: +45 33 14 70 80
Ved mislykket kontakt til vagthavende undersøger
Hvis du vil rapportere et flyvehavari eller en alvorlig flyvehændelse, og det ikke er muligt at etablere kontakt med den vagthavende undersøger, idet undersøgeren kan være optaget af andre samtaler, kan supervisor i Naviair's Kontrolcentral kontaktes på telefon: +45 32 48 19 00
Oplys dit navn, dit telefonnummer samt hvad rapporteringen drejer sig om. Supervisoren vil herefter formidle din henvendelse videre til Havarikommissionen.
Vær opmærksom på, at Kontrolcentralen er kun behjælpelig med rapporteringer til Havarikommissionen, og de vil derfor høfligt afvise alle andre henvendelser til Havarikommissionen.
Rapportformularer
Et telefonopkald til vagthavende undersøger skal følges op med en skriftlig indrapportering inden for 8 dage.
Elektroniske rapportformularer kan hentes og fremsendes via dette link.
Definitioner
Definitioner og eksempler på et flyvehavari eller en alvorlig flyvehændelse kan ses i EU forordning nr. 996/2010.
Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte den vagthavende undersøger.
Undtagelse
Flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser med ultralette fly er grundet deres registreringsforhold (national flyvetilladelse) undtaget Havarikommissionens undersøgelsesforpligtigelse og skal således ikke rapporteres til Havarikommissionen.
Ændring af Lov om Luftfart pr. 1. juli 2013
Se vejledning for ændringer pr. 1. juli 2013.