Forord

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) er en uafhængig statslig organisation, der har til formål at undersøge havarier, ulykker og hændelser inden for luftfart og jernbane.

Havarikommissionen undersøger ulykker og hændelser på jernbaneområdet med henblik på at forbedre jernbanesikkerheden og forebygge ulykker.

I overensstemmelse med jernbaneloven afspejler dette statement Havarikommissionens undersøgelser og sikkerhedsmæssige vurderinger af omstændighederne ved ulykken eller hændelsen samt dens årsager og konsekvenser.

Undersøgelserne har alene et jernbanesikkerhedsmæssigt formål og tager ikke sigte på at placere skyld eller erstatningsansvar. Derfor kan enhver brug af dette statement til andre formål end at forbedre jernbanesikkerheden eller forebygge jernbaneulykker og -hændelser, føre til fejlagtige eller misvisende fortolkninger.

Eftertryk - også i uddrag - er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Generelt

Sagsnummer:

2025-385 og 2026-168

Dato:

20-08-2025 og 13-03-2026

Tidspunkt:

07:00 og 15:13

Sted:

Lyskrydset Østre Stationsvej/Klostervej samt lyskrydset Uffesvej/Højstrupvej, Odense

Uheldstype:

Ulykke

Uheldskategori:

Kollision

Kørselskategori:

Andet

Infrastrukturforvalter:

Odense Letbane

Jernbanevirksomheder:

Keolis

 

Personskade

Personskade

Omkomne

Alvorligt tilskadekomne

Lettere tilskadekomne

Passagerer:

 

 

1

Personale:

 

 

 

Personer i overkørsel:

 

 

1

Uautoriseret:

 

 

 

Andre:

 

 

 

Underretning

Havarikommissionen blev d. 20-08-2025 kl. 07:41 underrettet af Keolis om, at et letbanetog var kollideret med en bybus i lyskrydset Østre Stationsvej/Klostervej. Én passager var kommet lettere til skade, letbanetoget var afsporet og der var større materielle skader på både bybussen og letbanetoget.

D. 13-03-2026 kl. 18:13 blev Havarikommissionen underrettet af Keolis om en kollision mellem et letbanetog og en personbil i lyskrydset Uffesvej/Højstrupvej. Føreren af personbilen var kommet lettere til skade. Der var større materielle skader på personbilen.

På baggrund af oplysningerne om stor materiel skade, samt at ulykkerne under lidt andre omstændigheder kunne have ført til alvorlig personskade, besluttede Havarikommissionen at indlede undersøgelser af kollisionerne jf. Jernbanelovens § 81 stk.2.

Havarikommissionen besigtigede krydset Østre Stationsvej/Klostervej d. 22-09-2025.

Status

Da Havarikommissionen i dette tilfælde ikke kan udgive sin redegørelse inden for ét år fra datoen for den første hændelse, gives hermed en kort statusopdatering for undersøgelsen.

D. 20-08-2025 kl. 07:00 kolliderede et letbanetog med en bybus i lyskrydset Østre Stationsvej/Klostervej. Ved kollisionen kom én passager lettere til skade.

Der skete omfattende skader på både letbanetoget og bybussen ved kollisionen. 

D. 13-03-2026 kl. 15:13 kolliderede ét letbanetog med én personbil i lyskrydset Uffesvej/Højstrupvej. Ved denne kollision kom føreren af personbilen lettere til skade. 

Personbilen blev totalskadet ved kollisionen.

Undersøgelserne viste flere lighedspunkter ved kollisionerne. Havarikommissionen besluttede derfor at gennemføre en temaundersøgelse for at identificere og undersøge menneskelige og eventuelle organisatoriske faktorer, der kan have haft indflydelse på ulykkerne. 

Havarikommissionens undersøgelse af ulykkerne er næsten tilendebragt.

Undersøgelserne har blandt andet omfattet interview af vidner samt indhentning af dokumentation.

En redegørelse er under udarbejdelse og forventes fremsendt i høring hos de relevante parter snarest.

Efter endt høring vil eventuelle høringssvar blive behandlet og indarbejdet i relevant omfang, hvorefter den endelige redegørelse vil blive offentliggjort.

Kontakt til Havarikommissionen

Hvis du har spørgsmål til denne publikation, er du meget velkommen til at kontakte os.

E-mail: aib@havarikommissionen.dk

Telefon: +45 33 14 70 80