Forord
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) er en uafhængig statslig organisation, der har til formål at undersøge havarier, ulykker og hændelser inden for luftfart og jernbane.
Havarikommissionen undersøger flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser med henblik på at forebygge sådanne. Sikkerhedsundersøgelserne omfatter civile luftfartøjer over eller på dansk territorium samt uden for dansk territorium, hvor dansk registrerede civile luftfartøjer er involveret, medmindre det, med fremmed stat, er aftalt, at denne foretager sikkerhedsundersøgelsen.
I overensstemmelse med EU-forordningen 996/2010, luftfartsloven og ICAO bilag 13 afspejler dette statement Havarikommissionens tekniske og operative vurdering af det indtrufnes omstændigheder, dets årsager og konsekvenser.
Sikkerhedsundersøgelserne har alene et flyvesikkerhedsmæssigt formål og tager ikke sigte på at placere skyld eller ansvar. Derfor kan enhver brug af dette statement til andre formål end at forebygge fremtidige flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser føre til fejlagtige eller misvisende fortolkninger.
Eftertryk med kildeangivelse må offentliggøres uden særskilt tilladelse.
Generelt
|
Sagsnummer: |
2025-285 |
|
UTC dato: |
29-05-2025 |
|
UTC tid: |
14:27 |
|
Begivenhed: |
Havari |
|
Sted: |
Kalundborg (EKKL) |
|
Personskade: |
Ingen |
|
Registrering: |
D-KMOJ |
|
Luftfartøjstype: |
Jonker JS3 RES (18m) |
|
Flyveregler: |
Visuelflyvereglerne (VFR) |
|
Operationstype: |
Privat |
|
Flyvefase: |
Landing |
|
Luftfartøjskategori: |
Svævefly |
|
Sidste afgangssted: |
EKKL |
|
Planlagt landingssted: |
EKKL |
|
Skade på luftfartøj: |
Væsentligt |
|
Motortype: |
1 x SOLO 80400 |
Notifikation
Alle tidsangivelser i dette statement er koordineret universaltid (UTC).
Luftfartsenheden i Havarikommissionen modtog meddelelse om havariet fra Dansk Svæveflyver Union (DSvU) d. 29-05-2025 kl. 14:41.
Havarikommissionen notificerede the European Aviation Safety Agency (EASA), the Directorate General for Mobility and Transport (DG Move), die Bundesstelle für Flugunfalluntersuchung (BFU) og Trafikstyrelsen om havariet d. 30-05-2025 kl. 07:32.
Faktuelle oplysninger
Flyvningens forløb
Flyvningen var en lokal strækningsflyvning fra EKKL.
Havariet skete under landing på bane 27 (græs) ca. 4 timer efter start.
På banens nordlige del holdt et svævefly, der blev brugt til skoleflyvning. På den sydlige del holdt et tosædet svævefly, der var landet umiddelbart inden D-KMOJ.
Da D-KMOJ i landingsafløbet passerede imellem de to andre svævefly, var det pilotens intention at rulle forbi det tosædede svævefly og derefter parkere på banens sydlige del.
Piloten begyndte at dreje svæveflyet langsomt mod venstre, men uden at piloten opfattede det, fik venstre vingespidshjul kontakt med banens græsoverflade.
Over en distance på ca. 30 meter drejede svæveflyet stadig kraftigere mod venstre (ground-loopede), hvorefter halehjulet ramte banen sideværts, og svæveflyet havarerede.
Havariet skete i dagslys og under visuelle vejrforhold (VMC).
Tilskadekomst af personer
|
Tilskadekomst |
Besætning |
Passagerer |
Andre |
|
Omkomne |
|
|
|
|
Alvorlig |
|
|
|
|
Ingen |
1 |
|
|
Skader på luftfartøjet
Svæveflykroppen brækkede umiddelbart bag motorbrønden.

Andre skader
Der opstod lettere skade på banens græsoverflade.
Meteorologiske oplysninger
Piloten vurderede vindforholdene til at være 230° og 9 knob.
Pilotens flyveerfaring
|
|
Seneste 24 timer |
Seneste 90 dage |
Total |
|
Antal timer, alle typer |
4 |
30 |
1.417 |
|
Antal timer, denne type |
4 |
23 |
55 |
|
Antal landinger |
1 |
54 |
2.460 |
Supplerende oplysninger
Det var pilotens opfattelse, at kortvarig uopmærksomhed var årsagen til havariet.
Havarikommissionens undersøgelsesforløb
Kontakt til Havarikommissionen
Hvis du har spørgsmål til denne publikation, er du meget velkommen til at kontakte os.
