Forord
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) er en uafhængig statslig organisation, der har til formål at undersøge havarier, ulykker og hændelser inden for luftfart og jernbane.
Havarikommissionen undersøger flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser med henblik på at forebygge sådanne. Sikkerhedsundersøgelserne omfatter civile luftfartøjer over eller på dansk territorium samt uden for dansk territorium, hvor dansk registrerede civile luftfartøjer er involveret, medmindre det, med fremmed stat, er aftalt, at denne foretager sikkerhedsundersøgelsen.
I overensstemmelse med EU-forordningen 996/2010, luftfartsloven og ICAO bilag 13 afspejler dette statement Havarikommissionens tekniske og operative vurdering af det indtrufnes omstændigheder, dets årsager og konsekvenser.
Sikkerhedsundersøgelserne har alene et flyvesikkerhedsmæssigt formål og tager ikke sigte på at placere skyld eller ansvar. Derfor kan enhver brug af dette statement til andre formål end at forebygge fremtidige flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser føre til fejlagtige eller misvisende fortolkninger.
Eftertryk med kildeangivelse må offentliggøres uden særskilt tilladelse.
Generelt
|
Sagsnummer: |
2026-183 |
|
UTC dato: |
18-03-2026 |
|
UTC tid: |
12:35 |
|
Begivenhed: |
Havari |
|
Sted: |
Roskilde (EKRK) |
|
Personskade: |
Ingen |
|
Registrering: |
OY-TAF |
|
Luftfartøjstype: |
Cessna 172S |
|
Flyveregler: |
Visuelflyvereglerne (VFR) |
|
Operationstype: |
Privat |
|
Flyvefase: |
Kørsel |
|
Luftfartøjskategori: |
Fastvinget |
|
Sidste afgangssted: |
EKRK |
|
Planlagt landingssted: |
EKRK |
|
Skade på luftfartøj: |
Væsentligt |
Notifikation
Alle tidsangivelser i dette statement er koordineret universaltid (UTC).
Luftfartsenheden i Havarikommissionen modtog meddelelse om havariet fra piloten d. 18-03-2026 kl. 13:05.
Havarikommissionen notificerede the European Aviation Safety Agency (EASA), the Directorate General for Mobility and Transport (DG MOVE), the National Transportation Safety Board (NTSB) og Trafikstyrelsen d. 20-03-2026 kl 14:59.
Faktuelle oplysninger
Flyvningens forløb
Efter en endt lokalflyvning fra EKRK taxiede piloten OY-TAF mod vaskepladsen i den sydlige del af hangarområdet.
Flere fly var parkeret på området, deriblandt OY-CDJ.
Under manøvrering til parkering i et skarpt venstredrej med lav fart ramte OY-TAF med sit højre højderorsbalancehorn den ydre højre vingeforkant på OY-CDJ.
Havariet skete i dagslys og under visuelle vejrforhold (VMC).
Tilskadekomst af personer
|
Tilskadekomst |
Besætning |
Passagerer |
Andre |
|
Omkomne |
|
|
|
|
Alvorlig |
|
|
|
|
Mindre / Ingen |
1 |
|
|
Skader på luftfartøjet
OY-TAF fik strukturskader på højre højderorsbalancehorn.
OY-CDJ fik overfladiske skader på højre vingeforkant.

Meteorologiske oplysninger
Aeronautisk rutinevejrmelding
|
METAR EKRK |
181220Z AUTO 20012KT 9999 NCD 11/M01 Q1031=
|
Supplerende oplysninger
Piloten oplyste efterfølgende, at han ikke blev distraheret under manøvreringen på vaskepladsen.
Havarikommissionens undersøgelsesforløb
Kontakt til Havarikommissionen
Hvis du har spørgsmål til denne publikation, er du meget velkommen til at kontakte os.
