Forord

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) er en uafhængig statslig organisation, der har til formål at undersøge havarier, ulykker og hændelser inden for luftfart og jernbane.

Havarikommissionen undersøger flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser med henblik på at forebygge sådanne. Sikkerhedsundersøgelserne omfatter civile luftfartøjer over eller på dansk territorium samt uden for dansk territorium, hvor dansk registrerede civile luftfartøjer er involveret, medmindre det, med fremmed stat, er aftalt, at denne foretager sikkerhedsundersøgelsen.

I overensstemmelse med EU-forordningen 996/2010, luftfartsloven og ICAO bilag 13 afspejler denne redegørelse Havarikommissionens tekniske og operative vurdering af det indtrufnes omstændigheder, dets årsager og konsekvenser.

Sikkerhedsundersøgelserne har alene et flyvesikkerhedsmæssigt formål og tager ikke sigte på at placere skyld eller ansvar. Derfor kan enhver brug af denne redegørelse til andre formål end at forebygge fremtidige flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser føre til fejlagtige eller misvisende fortolkninger.

Eftertryk med kildeangivelse må offentliggøres uden særskilt tilladelse.

Generelt

Sagsnummer:

2025-471

UTC dato:

12-10-2025

UTC tid:

14:10

Begivenhed:

Havari

Sted:

Frederikssund Nord Svæveflyveplads

Personskade:

Ingen

Registrering:

OY-XYV

Luftfartøjstype:

Alexander Schleicher ASK 21

Flyveregler:

Visuelflyvereglerne (VFR)

Operationstype:

Skole

Flyvefase:

Start

Luftfartøjskategori:

Svævefly

Sidste afgangssted:

Frederikssund Nord Svæveflyveplads

Planlagt landingssted:

Frederikssund Nord Svæveflyveplads

Skade på luftfartøj:

Ødelagt

Vejrforhold:

Visuelle (VMC)

Lysforhold:

Dagslys



Synopsis

Notifikation

Alle tidsangivelser i denne redegørelse er koordineret universaltid (UTC).

Luftfartsenheden i Havarikommissionen modtog meddelelse om havariet fra eksaminatoren d. 12-10-2025 kl. 14:19.

Havarikommissionen notificerede the European Aviation Safety Agency (EASA), the Directorate General for Mobility and Transport (DG MOVE), die Bundesstelle für Flugunfalluntersuchung (BFU) og Trafikstyrelsen d. 13-10-2025 kl. 13:44.

Sammenfatning

En bevidst afbrudt spilstart ved en færdighedsprøve (skill test) til svæveflyvercertifikat (SPL) endte i et havari for enden af bane 28.

Følgende omstændigheder og faktorer vurderes at have bidraget til havariet:

  • Et fremrykket startsted pga. et vådt område i starten af bane 28, hvilket reducerede banelængden.

  • Eksaminators afbrydelse af starten i en flyvehøjde på 128 meter (m), hvor både en landing ligefrem og en forkortet landingsrunde krævede nøjagtig eksekvering.

  • Eksaminatorens og elevens undervurdering af højden visuelt.

  • Manglende anvendelse af de installerede højdemålere til verificering af højden.

  • Elevens beslutning om at lande ligefrem og eksaminators accept heraf.

  • En ikke optimal eksekvering af landingen ligefrem.

  • Sen indgriben af eksaminatoren.

  • Den omgivende topografi ved flyvepladsen, hvor undvigelse af forhindringer såsom bygninger og træer kunne være en udfordring.

En mere detaljeret briefing om afbrudt start samt identifikation og håndtering af trusler (TEM) kunne potentielt have bidraget til en mere optimal beslutningsproces. Inkludering af en minimumshøjde for en forkortet landingsrunde, samt acceptable højder for andre scenarier under de givne forhold, kunne yderligere have styrket briefingen.

1

Faktuelle oplysninger

Flyvningens forløb

Flyvningen var en færdighedsprøve til svæveflyvercertifikat på Frederikssund Nord Svæveflyveplads.

Eleven mødte ind i klubhuset om morgenen og deltog i den daglige briefing. Under inspektionen af banen tidligere på morgenen havde man fundet den østlige del uegnet til start og landing grundet vand på banen. Startstedet blev derfor fremrykket til et egnet sted ca. 150 m efter tærsklen til bane 28. Dette punkt blev gennemgået ved den daglige briefing.

Inden færdighedsprøvens begyndelse gennemførte eleven tre flyvninger, heriblandt en afbrudt start hvor eleven gennemførte en forkortet landingsrunde.

Eksaminatoren og den bisiddende instruktør ankom til svæveflyvepladsen, efter den daglige briefing var gennemført. De henvendte sig ikke hos dagens instruktør og modtog derfor ikke informationerne fra den daglige briefing.

Forud for den praktiske del af færdighedsprøven gennemgik eksaminatoren og eleven prøvens krav, herunder teoretisk overhøring samt kontrol af flyets dokumentation og elevens træningsmappe.

Eleven udførte det daglige tilsyn på flyet under overvågning af eksaminatoren.

Efter tre vellykkede flyvninger satte eksaminatoren scenariet op til en afbrudt spilstart i lav højde. Eksaminatoren orienterede spiloperatøren samt startstedet om den forestående øvelse. Eleven blev ikke varslet om den afbrudte spilstart.

Eleven udførte sit spiralcheck og klarsignaler blev givet til start. Da højdemåleren havde passeret ”mindst 50 m”, afbrød eksaminatoren starten ved at frakoble svæveflyet fra trækwiren.

Eleven sænkede svæveflyets næse, etablerede landingshastighed og besluttede at lande ligefrem på banen. Herefter udfældede eleven svæveflyets luftbremser helt og indledte et sideglid.

”Ret sent” i landingsforløbet indså eleven, at en landing inden for banens afgrænsede område ikke var mulig pga. for høj hastighed samt for stor højde.

Eksaminator nåede samme erkendelse, og kaldte ”jeg har”, som var den eneste kommunikation, der fandt sted under den afbrudte spilstart.

Eksaminatoren vurderede det ikke muligt at lande i moseområdet nordvest for banen. Han foretog derfor et venstredrej mod syd, med henblik på at lande på tværs af bane 28 samt at undgå kollision med en hangarbygning og trækspillet i den vestlige baneende.

Under drejet ramte svæveflyets venstre vingetip jorden. Svæveflyet fortsatte ca. 10 m inden flyets højre vinge ramte et træ. Svæveflyet drejede næsten 90 grader mod højre og kilede sig fast i bevoksningen mellem flyvepladsen og en tilstødende ejendom.

Vidner på flyvepladsen hjalp eleven og eksaminatoren ud af svæveflyet.

Tilskadekomst af personer

Tilskadekomst

Besætning

Passagerer

Andre

Omkomne

 

 

 

Alvorlig

 

 

 

Mindre

 

 

 

Ingen

2

 

 

Skader på luftfartøjet

Hovedbjælken knækkede i højre vinge.

Halebommen knækkede bag cockpittet.

Der opstod mindre overfladiske skader på venstre vinge samt den øvrige del af flykroppen.

Skader på svæveflyetFigur 1. Skader på svæveflyet

Andre skader

Der opstod mindre skader på et skur samt stakit tilhørende naboejendommen.

Oplysninger om personel

Certifikat og helbredsgodkendelse (eksaminator)

Eksaminatoren - 66 år - var indehaver af et gyldigt svæveflyvercertifikat (SPL) udstedt af Trafikstyrelsen. Eksaminatorens instruktørrettighed (FI (S)) opfyldte gældende aktualitetskrav (recency requirements).

Eksaminatorens examiner-certifikat (FE (S)) var gyldigt indtil d. 31-05-2027.

Eksaminatorens helbredsgodkendelse (LAPL) var gyldig indtil d. 30-05-2026.

Flyveerfaring (eksaminatoren)

 

Seneste 24 timer

Seneste 90 dage

Total

Antal timer, alle typer

2

6

2.194

Antal timer, denne type

1

6

74

Antal landinger

3

19

3.918

Flyveerfaring (flyveeleven)

Eleven var trænet jævnfør Dansk Svæveflyver Unions (DSvU) træningsprogram for praktisk uddannelse til SPL-certifikat.

Eleven havde fløjet mere end 15 flyvetimer i svævefly, heraf mindst 10 flyvetimer med instruktør, og mere end 45 starter/landinger.

Inden færdighedsprøven var eleven uddannet i og havde demonstreret kompetent håndtering af afbrudt start i forskellige højder.

Oplysninger om luftfartøjet

Generel information

Flyfabrikant:

Alexander Schleicher

Flytype:

ASK 21

Fabrikationsnummer:

21310

Maksimum tilladte start- og

landingsmasse:

600 kg

Total flyvetid:

4.592 timer

Total starter:

21.487

Indflyvnings- og landingshastighed:

90 km/t

Tjekliste

Svæveflyet var udstyret med en tjekliste. Se Bilag 1.

Meteorologiske oplysninger

Aeronautisk rutinevejrmelding

Der blev ikke udgivet METAR og TAF for Frederikssund Nord Svæveflyveplads. Roskilde Lufthavn (EKRK) ligger ca. 30 km syd for Frederikssund Nord.

METAR EKRK

121420Z AUTO 31008KT 9999 FEW017/// 15/11 Q1024=

METAR EKRK

121350Z AUTO 29008KT 9999 FEW017/// 16/11 Q1024=

Lokal vejrobservation

Eksaminatoren vurderede vindretningen til 280 grader, vindstyrken til 10 knob (kt), sigtbarhed på mere end 10 kilometer (km), skybase på 1.500 fod (ft) samt en temperatur på 13 grader Celsius.

Oplysninger om flyvepladsen

Generel information

Flyvepladsens referencepunkt:

55 51 10N, 12 04 26Ø

Elevation:

6 ft

Baneretninger:

10/28

Banedimensioner

Ca. 1.000 m x 40 m

Baneoverflade:

Græs

Kilde: Flyvepladsguiden 2026.

 

Lokale forhold

Frederikssund Nord Svæveflyveplads ligger i den nordlige udkant af byen Frederikssund i området Græse Ådal i et terræn, der er få meter over havets overflade.

Ådalen nord for svæveflyvepladsen er et lavtliggende område med enge, mosepartier og periodiske oversvømmelser.

Nord for flyvepladsen ligger et mindre byområde.

Den vestlige og sydlige del af flyvepladsen grænser op til tæt bebyggelse.

Danshøj bakke ligger lidt nord for indflyvningen til bane 28. Bakken er ca. 50 m over havoverfladen (msl).

Eksaminatoren oplyste ved indrapporteringen af havariet, at startstedet på dagen var fremrykket med ca. 50-75 m, grundet vand på den østlige del af bane 28.

Topografien omkring Frederikssund Nord
Figur 2. Topografien omkring Frederikssund Nord

Flight recorders

Svæveflyet var udstyret med en Flight Alarm (FLARM), der optog begivenheden. Data var af god kvalitet og nyttige for sikkerhedsundersøgelsen.

FLARM’en optog Global Navigation Satellite Systems (GNSS)-position, GNSS-højde og trykhøjde. Hændelsesforløbet fra spilstartens begyndelse til selve havariet blev optaget med en resolution (opløsning) på 2 sekunder (0,5 Hz).

GNSS-positioner fra FLARM-data indikerede, at svæveflyets startposition (startstedet) var fremrykket ca. 150 m fra tærsklen til bane 28, hvilket resulterede i en resterende banelængde på ca. 850 m.

Ifølge FLARM-data opnåede svæveflyet en maksimal GNSS-højde over jorden (agl) på 128 m (420 ft) i forbindelse med spilstarten. Den optagne trykhøjde viste på dette tidspunkt 126 m. For de nævnte værdier blev den rå GNSS-højde korrigeret for geoidens undulation (37 m), og den rå trykhøjde blev korrigeret med trykhøjde-værdien før start (41 m pga. forskellen fra aktuelt lufttryk til standardtrykreferencen (1013,25 hPa)).

FLARM-data indikerede, at efter udkobling af startwiren, havde svæveflyet tilbagelagt ca. 250 m og havde ca. 590 m anvendelig bane til rådighed.

Behandlet FLARM-data er præsenteret i Bilag 2.

Overlevelsesaspekter

Eksaminatoren og flyveeleven anvendte de monterede seler, og deres fastgørelse til strukturen forblev intakte.

Svæveflyets kabine forblev under havarisekvensen tilnærmelsesvis intakt.

Oplysninger om organisation og ledelse

Dansk Svæveflyver Union (DSvU) opererede en flyveskole (DTO).

Unionshåndbogens (UHB) afsnit 900 beskrev procedurer for skoling, og UHB 953 beskrev kravene til uddannelsen til spilstart. UHB 953 er præsenteret i Bilag 3.

DSvU havde udgivet et kompendie til undervisning til SPL-teori for faget Operationelle procedurer (version 7 fra oktober 2025). Kompendiet indeholdt procedurer for spilstarter og afbrudte starter. Uddrag af kompendiets afsnit for spilstart er præsenteret i Bilag 4.

Samme kompendie indeholdt ydermere et afsnit omkring cockpittjek, tjeklister, briefing før start og Threat and Error Management (TEM). Afsnittet er præsenteret i Bilag 5.

Supplerende oplysninger

Test af distance ved afbrudt start

På Havarikommissionens foranledning gennemførte erfarne piloter et forsøg med en afbrudt start i en højde af ikke under 128 m over jorden (agl) i Herning Lufthavn (EKHG) d. 14-03-2026. Det anvendte svævefly var en ASK 21 identisk med OY-XYV. En FLARM ombord optog data med 1 sekunds opløsning. Data var af god kvalitet og nyttige for sikkerhedsundersøgelsen.

Vindforholdene på dagen gav stort set ingen modvindskomponent. FLARM-data blev korrigeret til højde over jorden ved brug af trykkorrektion, undulation og elevation. Det behandlede FLARM-data er præsenteret i Bilag 6

Forsøget blev ydermere optaget på video. Videoen er præsenteret herunder.

Video 1. Forsøg i Herning 

Test af højdemålerne

Højdemålerne fra OY-XYV blev testet op til 600 m. Højdemålerne viste korrekt og fulgtes ad. Begge kørte jævnt, både under stigning og nedstigning.

Højdemålerne bevægede sig umiddelbart efter trykændring, med en forsinkelse på ikke mere end 2 sekunder.

Video 2. Test af højdemålere

Både eleven og eksaminatoren udtalte ved interviews, at de ikke benyttede sig af højdemålerne som reference efter afkobling af trækwiren i den afbrudte spilstart.

Tidligere havarier i forbindelse med afbrudte spilstarter

I 2019 havarerede OY-XOL (Sagsnr. 2019-317) og i 2021 havarerede OY-TFX (sagsnr. 2021-170). Begge havarier skete på Tølløse Flyveplads (EKTO) i forbindelse med afbrudt start, og havarierne endte fatalt for de ombordværende.

Der var kun én pilot ombord ved disse havarier (ingen instruktører eller eksaminatorer). I begge tilfælde forsøgte piloterne at gennemføre en (forkortet) landingsrunde, hvor der var tilstrækkelig bane til rådighed til at lande ligefrem. I disse tilfælde stallede svæveflyene og endte i uoprettelige spin.

Havarierne resulterede i øget fokus fra DSvU på afbrudte starter og de dertilhørende risici. Eftersom begge havarier var sket på forkortede landingsrunder, hvor der var tilstrækkelig bane til at lande ligefrem, var fokus særligt på muligheden for at lande ligefrem i forbindelse med afbrudt start.

2

Analyse

Generelt

Eleven var trænet i henhold til DSvU’s program for svæveflyvercertifikat (SPL).

Eksaminatoren var certificeret til gennemførsel af færdighedsprøven.

Svæveflyets tekniske tilstand havde ingen indflydelse på hændelsesforløbet.

Overlevelsesaspekter

Eksaminators indgriben vurderes at have bidraget til undvigelse af en hangarbygning samt spillet i den vestlige ende af bane 28.

Kollisionen skete med lav flyvehastighed. Venstre vingetip havde kontakt med jorden ca. 10 m før højre vinge ramte træet, hvilket reducerede flyvefarten og dermed g-påvirkningen.

Styrken af svæveflyets kabine var tilstrækkelig til at forhindre nævneværdig deformation, og selerne og deres fastgørelse til strukturen forblev intakte, hvilket beskyttede de ombordværende.

Håndtering af den bevidst afbrudte spilstart

Eksaminatoren havde inden den fjerde spilstart besluttet at afbryde spilstarten i lav højde (normalt under 100 m over jorden). Eleven var ikke briefet om denne plan, men da afbrudt spilstart indgik som en del af færdighedsprøven, var eleven sandsynligvis mentalt forberedt på den afbrudte spilstart.

Eksaminatoren ventede med at afbryde starten indtil højdemåleren ”havde passeret 50 m”. FLARM-data indikerede, at svæveflyet opnåede en højde på ca. 128 m. GNSS-højden og trykhøjden var efter korrektion meget samstemmende, og de vurderes derfor som valide.

En højde på 128 m var den mest krævende for eleven, da både landing ligefrem og en forkortet landingsrunde ville kræve meget præcis flyvning.

Hverken eksaminatoren eller eleven anvendte højdemåler efter udkoblingen, men vurderede alene højden visuelt. At vurdere højden visuelt var normalt og også beskrevet i kompendiet (Bilag 4), da højdemålere blev vurderet som upålidelige under kraftig stigning pga. forsinkelse.

En test af højdemålerne fra OY-XYV indikerede dog, at forsinkelsen var ganske få sekunder. Dvs. at efter at have dykket næsen og etableret flyvefart, ville højdemålerne sandsynligvis vise tæt på korrekt.

Både eleven og eksaminatoren vurderede højden lavere end den faktiske højde. Anvendelse af højdemåleren til at bekræfte eller korrigere den visuelt vurderede højde, kunne have bidraget til en mere velunderbygget beslutning.

Eleven besluttede at lande ligefrem, og eksaminatoren accepterede beslutningen. For at undersøge om det var muligt at lande sikkert ligefrem på den resterende del af bane 28 i Frederikssund, gennemførte erfarne piloter et forsøg i Herning Lufthavn med samme svæveflytype.

Ved sammenligningen af de 2 landinger blev der taget udgangspunkt i situationer, hvor begge svævefly var etableret i et synk med fuldt udfældede luftbremser og i sideglid. Datapunkterne er i en højde over jorden på 106 m i Herning og 105 m på Frederikssund.

Forsøget viste, at svæveflyet i Herning fra 106 m højde over jorden krævede en landingsdistance på 574 m under forhold uden modvind (se Bilag 6). Ved havariflyvningen var der i en tilsvarende højde på 105 m over jorden ca. 490 m resterende bane til rådighed i Frederikssund (se Bilag 2).

Da der var ca. 10 kt modvind på dagen for havariet, ville en perfekt eksekveret landing ligefrem muligvis kunnet gennemføres på de førnævnte resterende 490 m bane. Det vurderes dog, at det i så fald kun var med få meters margen.

En forkortet landingsrunde fremstår, på baggrund af de foreliggende oplysninger, som et muligt alternativ med større operationel margen end en landing ligefrem under de aktuelle forhold og kunne derfor have reduceret risikoen for et havari. Et 180 graders drej og landing i medvind vurderes også som en mulighed, om end mindre favorabel end en forkortet landingsrunde.

FLARM-data indikerede, at eleven ikke opnåede en tilstrækkelig synkehastighed (sammenlignet med forsøget i Herning), hvilket betød at en sikker landing ligefrem på et tidligt tidspunkt ikke længere var mulig. Dette kan for eleven have været selvforstærkende, hvor eleven har tvivlet på sin beslutning og derfor tøvet med gennemførelsen. Der var på dette tidspunkt ingen kommunikation imellem eleven og eksaminatoren.

Eksaminatoren indså sent behovet for indgriben. Topografien omkring Frederikssund Nord gjorde, at eneste mulighed for en udelanding var moseområdet nordvest for banen. Men på tidspunktet for indgriben anså eksaminatoren ikke længere dette som en mulighed.

Det havde derfor været hensigtsmæssigt, at eksaminatoren havde grebet ind tidligere, mens der fortsat var operationel margen til at overveje flere handlemuligheder, herunder:

  • at ændre beslutningen og gennemføre en forkortet landingsrunde.

  • at opnå større synkehastighed for at eksekvere landingen ligefrem mere optimalt.

  • at foretage en udelanding i sumpområdet nordvest for Frederikssund Nord.

Proceduren for afbrudt spilstart

Elevens træning af afbrudt spilstart var gennemført i henhold til UHB 953 (Bilag 3) samt kompendiet udgivet af DSvU (Bilag 4).

Ifølge kompendiet (Bilag 4) var en landing ligefrem som udgangspunkt det sikreste. I uddrag:

Hvis det er muligt at lande lige frem, er det altid det sikreste…

Landing ligefrem efter en afbrudt start er den mest sikre, idet flyet ikke skal dreje. Det er naturligvis en forudsætning, at der plads nok til at flyet kan komme sikkert ned.

Tidligere fatale havarier på Tølløse Flyveplads havde ydermere bidraget til fokus fra DSvU på, at landing ligefrem i udgangspunktet var mest sikkert.

Dette forhold kan muligvis have bidraget til, at eleven valgte at lande ligefrem, og at eksaminatoren vurderede det som en god beslutning.

Threat and Error Management (TEM) og Briefing før start

Jævnfør kompendiet fra DSvU (Bilag 4) skal alle svævefly have en skriftlig checkliste. Denne skal gerne være trykt i cockpittet på instrumentpanelet. I tilfældet med OY-XYV var den skriftlige tjekliste (Bilag 1) håndholdt, hvilket også var acceptabelt.

Tjeklisterne fra OY-XYV (Bilag 1) og DSvU (Bilag 5) var stort set samstemmende. DSvU tjeklisten (Bilag 4) indeholdt dog specifikt TEM, hvilket var mere omfattende end de konkrete TEM-punkter på OY-XYV-tjeklisten (Bilag 1). Begge tjeklister indeholdt punktet ”forberedelse på afbrudt start”.

En bredere anvendelse af TEM-principperne kunne på dagen have identificeret det fremrykkede startsted og den reducerede banelængde som en trussel.

En briefing før start kunne ligeledes have forberedt eleven mentalt på, at banen var forkortet, og at en sikker højde for at lande ligefrem var lavere end andre dage. Briefingen kunne yderligere have indeholdt en defineret minimumshøjde, hvorfra det var sikkert at gennemføre en forkortet landingsrunde, samt identifikation af arealet nordvest for banen som en alternativ mulighed, såfremt en afbrudt start ikke forløb planmæssigt.

3

Konklusioner

Konsekvensen af den fremrykkede startplads, der resulterede i ca. 850 m bane i stedet for de normalt ca. 1.000 m, blev ikke fuldt inddraget i planlægningen af den afbrudte spilstart.

Selvom hensigten var at afbryde spilstarten i lav højde (under 100 m), opnåede svæveflyet en højde på ca. 128 m over jorden.

Eleven fastholdt beslutningen om at lande ligefrem gennem hele forløbet, da dette oftest blev betragtet som det mest sikre. Fra 105 m højde var der ca. 490 m resterende bane til rådighed. Et forsøg på EKHG viste, at det krævede meget præcis eksekvering med fulde luftbremser og sideglid, for at svæveflyet kunne standse på den resterende bane.

Elevens flyvning var ikke tilstrækkelig præcis til at lande ligefrem og eksaminatorens sene indgriben begrænsede antallet af handlemuligheder. Ved en tidligere indgriben kunne et havari muligvis have været undgået med en udelanding nordvest for banen eller en forkortet landingsrunde.

En detaljeret briefing før start kunne have indeholdt identifikation af trusler såsom det fremrykkede startfelt og topografien omkring flyvepladsen, og derudover en vurdering af en sikker minimumshøjde for en forkortet landingsrunde. Brug af højdemålere til kontrol af visuelt vurderet højde kunne potentielt have bidraget til en bedre beslutningsproces.

4

Bilag

Bilag 1

Retur til Tjekliste eller Threat and Error Management (TEM) og Briefing før start.

Svæveflyets tjekliste.

Bilag 2

Retur til Flight recorders eller Håndtering af den bevidst afbrudte spilstart.

Flarm-Data fra havariflyvningen.

Tidspunkt

Længdegrad

Breddegrad

Rådata
trykhøjde 
(m)
 (reference
1013,25
hPa)

Rådata
GNSS-
højde
(m)
 (WGS-
84)

Trykhøjde (m) korrigeret med +84 m

GNSS-højde (m) korrigeret med -37 m

14:09:50

55,85202

12,07787

-84

38

0

1

14:09:56

55,85233

12,07640

-74

54

10

17

14:09:58

55,85247

12,07567

-38

90

46

53

14:10:00

55,85255

12,07493

7

134

91

97

14:10:02

55,85260

12,07423

41

165

125

128

14:10:04

55,85267

12,07352

36

155

120

118

14:10:06

55,85272

12,07265

18

142

102

105

14:10:08

55,85277

12,07175

3

124

87

87

14:10:10

55,85290

12,07088

-7

103

77

66

14:10:12

55,85313

12,07007

-31

81

53

44

14:10:14

55,85338

12,06925

-52

66

32

29

14:10:16

55,85357

12,06840

-57

51

27

14

14:10:18

55,85377

12,06755

-77

42

7

5

14:10:20

55,85392

12,06673

-84

40

0

3

14:10:22

55,85395

12,06600

-82

42

2

5

14:10:24

55,85387

12,06538

-81

43

3

6

14:10:26

55,85368

12,06498

-86

38

-2

1

Bilag 3

Retur til Oplysninger om organisation og ledelse eller Proceduren for afbrudt spilstart.

Uddannelseskrav til spilstart.

Bilag 4

Retur til Oplysninger om organisation og ledelse, Håndtering af den bevidst afbrudte spilstart, Proceduren for afbrudt spilstart eller Threat and Error Management (TEM) og Briefing før start

Uddrag af procedure for spilstart.

Spilstart: 
…
Spilstarten er ikke kun en billig startmetode – den er også en ukompliceret og sikker startmetode, forudsat at den gennemføres korrekt. Der er derfor tre vigtige deltagere i en spilstart:

  • Piloten skal være mentalt forberedt på starten og klar til at korrigere under hele startforløbet
  • Spilføreren skal være uddannet og kunne vurdere ”normalbilledet” under starten
  • Signalisten skal følge starten fra start til slut og evt. give meddelelser til spilføreren 

Piloten: 
Piloten skal være sikker på, at styrepind og siderorspedaler hele tiden kan nås, selv om accelerationen under spilstarten er kraftig. Hvis det ikke er tilstrækkeligt med en faldskærm, må piloten have yderligere puder i ryggen, der ikke må være så bløde, at piloten kan trykkes bagud under starten.

Du skal være forberedt på, at der kan komme en afbrudt start – for eksempel hvis wiren springer, sprængstykket springer eller at spillet får motorproblemer. Du skal derfor inden starten have besluttet, hvad du vil gøre – dvs. lande ligefrem og i så fald hvor? – dreje rundt på en evt. forkortet landingsrunde og i så fald til hvilken side? 
…
Spilføreren: 
…
Signalisten: 
…     
Den normale spilstart: 
Den normale spilstart starter med flyets vandrette bevægelsen hen over flyvepladsen (1) og fortsætter med letning (2), svag stigning og overgang til normal stigning (3), normal stigning (4), udfladning (5) for at slutte med udkobling (6). 



…

Standard-procedure ved en afbrudt start: 
Forud for enhver spilstart skal du forberede dig på, at starten kan blive afbrudt som følge af wirebrud, et knækket sprængstykke eller motorproblemer ved spillet. Afhængig af vejret – især vinden – skal du forberede dig på hvordan den situation takles. 

Uanset i hvilken højde starten bliver afbrudt, er proceduren altid den samme: 

  1. Flyets næse ned under horisonten og opnå landingshastighed
  2. Træk tre gange i udløserhåndtaget (GULT)
  3. Overvej situationen
  4. Kan du lande lige frem, så gør det  
  5. Ellers gå med vinden ud til en eventuelt forkortet landingsrunde 

Du bør ikke dreje i en højde under 100 meter, men da højdemåleren kan være lidt bagefter under stigningen i en spilstart, er det meget mere det visuelle billede af situationen, der afgør om du beslutter dig til at lande lige frem på pladsen, eller om du vælger at dreje ud med vinden for at lave en – evt. forkortet – landingsrunde.

Denne standard-procedure sikrer, at svæveflyet opnår det allervigtigste for at kunne gøre mere: 
FLYVEFART. Flyvefarten er det allervigtigste, uanset om flyet skal landes ligefrem på pladsen, eller om det kan flyves rundt i en eventuelt forkortet landingsrunde.

Særlige situationer og faresituationer i spilstart 
Afbrudt start hvor der landes lige frem (lav højde)

Hvis det er muligt at lande lige frem, er det altid det sikreste

Videoklip med en afbrudt spilstart hvor der landes lige frem: 
https://www.youtube.com/watch?v=XFYbHaW6FH8  

Videoklip med en afbrudt spilstart hvor der landes lige frem set fra cockpittet :
https://www.youtube.com/watch?v=MtcgEClEZN8&pp=ygUaYWZicnVkdCBzdGFydCBpIGxhdiBow7hqZGU%3D  

Det er vigtigt, at svæveflyets luftbremser først aktiveres, når der er sikret landingsfart (gul trekant +½ vind) omvendt skal man også huske at trække luftbremserne så man kommer ned og når at stoppe inden man når ned i den anden ende af banen. Kombinationen af for lav hastighed og brug af luftbremser er farlig, idet det kan få flyet til at synke for hurtigt igennem og derved ramme jorden for hårdt.

Landing lige frem efter en afbrudt start er den mest sikre, idet flyet ikke skal dreje. Det er naturligvis en forudsætning, at der plads nok til at flyet kan komme sikkert ned. Derfor er det også vigtigt, at du under din uddannelse øver brug af indflyvning med fuldt udslag på luftbremserne for lære, hvor kort man kan lande med fuldt bremseudslag. Det vil være et vigtigt grundlag, når afbrudte starter øves eller sker i virkeligheden.

Landingsmuligheder uden for flyvepladsen: 
Det vil være nyttigt at have landingsmuligheder uden for flyvepladsen - ligefrem eller lidt ude til siden. Hvis der er tvivl om svæveflyet kan nå at stoppe på flyvepladsen efter en afbrudt start i lav højde, er det bedre at lande et sted uden for flyvepladsen, hvor flyet dog kan transporteres tilbage i en transportvogn. Sådanne landingsmuligheder skal være kendt af alle klubbens piloter.

Afbrudt start hvor der skal gås rundt med vinden (mellem højde) 
Når starten bliver afbrudt i en højde hvor flyet er for højt oppe til sikkert at kunne lande lige frem på pladsen, men samtidig for lavt nede til at kunne lave en normal landingsrunde.

Videoklip start hvor der skal gås rundt med vinden: 
https://www.youtube.com/watch?v=0PvGNwkj01k

Det er især i en afbrudt start, hvor der skal gås rundt, at du mentalt skal beslutte sig for til hvilken side, du vil dreje ud, hvis den afbrudte start skulle ske i mellemhøjde.

Hvis vinden kommer lige forfra, er det – bortset fra evt. bebyggelse, træer og genstande på jorden eller anden trafik – ligegyldigt, om piloten drejer ud til højre eller til venstre. Men hvis vinden kommer lidt eller meget fra siden, skal du – efter standard-proceduren for afbrudt start – flyve ud med vinden – dvs. hvis der er sidevind fra venstre, skal han dreje ud til højre.

Det giver tre vigtige fordele:

  1. Du kommer lidt væk fra pladsen, så overblik øges og der bliver tid til et lille tværben.
  2. På tværbenet vil modvinden betyde at der flyves langsommere over jorden end hvis du har medvind, dermed minimeres den optiske illusion, om at have for meget fart på nå man er tæt på jorden (det er jo farten ift. luften der er vigtig for at undgå et stalle).
  3. Der bliver mere tid til finaledrejet, så pæredrej i lav højde forebygges  

Ved udkobling i normal højde eller afbrudt start i stor højde 
Selv ved en normal udkobling i stor højde bør du altid sænke næsen til landingsfart og trække 3 gange i udløseren, - så det bliver ren rutine hver gang du mærker et manglende træk, at næsen kommer ned til landingsfart og du får udløset wiren – du kan altid trække farten af og omsætte den til højde uden at have mistet mere end ½ m.  


Medvindslanding efter et 180 graders drej 
Som udgangspunkt anvendes medvindslanding ikke som landingsmønster efter en afbrudt start.  Det er der to årsager til:

  1. Kollisionsrisiko med landene fly eller startende fly, der starter lige efter afslutning af den spilstart, der førte til en afbrudt start.
  2. Landing i medvind medfører en høj sætningshastighed ift. jorden, og det kan føre til skader på svæveflyet 

Hvis der ikke er anden trafik på pladsen, som ville kunne komme i konflikt med svæveflyet, og hvis vinden er meget svag, kan et 180 graders drej dog bruges som alternativ til at lande lige frem.

…

Bilag 5

Retur til Oplysninger om organisation og ledelse eller Threat and Error Management (TEM) og Briefing før start

Procedure for cockpittjek.

Cockpitcheck: 
Medens dagligt tilsyn på flyet som hovedregel kun udføres én gang om dagen, skal du før hver eneste start lave et cockpitcheck for at se, om du og flyet er klar til at komme op at flyve. Cockpitchecket er både en kontrol af de ting i cockpittet, som skal være klar inden flyvning, og det er ikke mindst en mental forberedelse for dig selv, så du på forhånd har taget stilling til, hvad du vil gøre, hvis starten ikke går som forventet, men bliver afbrudt i for lav højde til at gennemføre en normal flyvning. Du skal endvidere sikre sig, hvad max. hastighed er under starten og endnu vigtigere: Hvad er minimumshastighed i starten, specielt i spilstart.

Cockpitchecket skal følge en liste, der svarer til kravene i flyets håndbog, eller et mønster der sikrer, at alle disse krav gennemgås. Der skal forefindes en skriftlig checkliste i flyet for cockpitcheck.

Cockpitchecket omfatter også forhold, som foregår udenfor cockpittet – f.eks. om der er andre fly på finale, og om svæveflyets haledolly er fjernet. Er den ikke det, vil flyets tyngdepunkt ligge for langt tilbage. I begge tilfælde er du afhængig af tipholderen, der kontrollerer sådanne ting for dig. Du skal selv sikre sig, at der ikke er trafik på pladsen og i luften i den retning, som han skal starte i. 
 
Checklisten skal være skriftlig og som minimum følge den, som fremgår af flyets håndbog. En checkliste til et cockpitcheck kan f.eks. se således ud: 

  • Halehjul (haledolly) fjernet
  • Vægt og trimning OK 
  • Faldskærm OK
  • Fastspænding OK 
  • Højdemåler indstillet OFE/QNH – andre instrumenter OK 
  • Flaps i startstilling (-hvis aktuelt) 
  • Luftbremser lukket og låst 
  • Radio tændt og indstillet på rigtig frekvens
  • Alle ror går frit til alle yderpunkter 
  • Førerskærm lukket og låst 
  • Nødafkast til førerskærm bekendt 
  • TEM (Threat-and-Error Management) – herunder især:
    • Check af vindforhold
    • Minimum hastighed i spilstart
    • Forberedelse til afbrudt start
  • Wire eller slæbetov kobles i den korrekte kobling med det korrekte sprængstykke ✓ Startstrækning på jorden og i luften fri
  • Indflyvning fri 

Bilag 6

Retur til Test af distance ved afbrudt start eller Håndtering af den bevidst afbrudte spilstart.

Flarm-Data fra forsøg på EKHG.

Tidspunkt

Længdegrad

Breddegrad

Rådata
trykhøjde
(m)
(reference
1013,25
hPa)

Rådata
GNSS-
højde
(m)
(WGS-
84)

Trykhøjde (m) korrigeret med -141 m

GNSS-højde (m) korrigeret med -83 m

15:27:05

56,18595

9,04858

145

87

4

4

15:27:10

56,18600

9,04703

143

91

2

8

15:27:11

56,18602

9,04657

149

97

8

14

15:27:12

56,18602

9,04608

155

107

14

24

15:27:13

56,18602

9,04562

167

122

26

39

15:27:14

56,18600

9,04517

184

140

43

57

15:27:15

56,18598

9,04473

205

160

64

77

15:27:16

56,18597

9,04432

228

181

87

98

15:27:17

56,18595

9,04392

251

202

110

119

15:27:18

56,18592

9,04355

275

221

134

138

15:27:19

56,18590

9,04323

296

234

155

151

15:27:20

56,18588

9,04290

308

237

167

154

15:27:21

56,18587

9,04258

306

231

165

148

15:27:22

56,18585

9,04225

297

219

156

136

15:27:23

56,18585

9,04188

285

205

144

122

15:27:24

56,18585

9,04147

270

189

129

106

15:27:25

56,18587

9,04100

255

174

114

91

15:27:26

56,18590

9,04050

255

158

114

75

15:27:27

56,18593

9,04000

242

144

101

61

15:27:28

56,18598

9,03947

226

130

85

47

15:27:29

56,18602

9,03892

208

117

67

34

15:27:30

56,18605

9,03835

192

103

51

20

15:27:31

56,18608

9,03778

180

93

39

10

15:27:32

56,18610

9,03720

160

87

19

4

15:27:33

56,18613

9,03663

150

83

9

0

15:27:34

56,18615

9,03608

145

82

4

-1

15:27:35

56,18617

9,03557

144

82

3

-1

15:27:36

56,18618

9,03508

143

82

2

-1

15:27:37

56,18620

9,03462

141

82

0

-1

15:27:38

56,18622

9,03417

141

82

0

-1

15:27:39

56,18625

9,03377

143

82

2

-1

15:27:40

56,18627

9,03342

142

82

1

-1

15:27:41

56,18628

9,03312

142

83

1

0

15:27:42

56,18630

9,03287

142

83

1

0

15:27:43

56,18632

9,03265

142

83

1

0

15:27:44

56,18633

9,03248

142

83

1

0

15:27:45

56,18633

9,03235

142

83

1

0

15:27:46

56,18635

9,03227

141

83

0

0

Kontakt til Havarikommissionen

Hvis du har spørgsmål til denne publikation, er du meget velkommen til at kontakte os.

E-mail: aib@havarikommissionen.dk

Telefon: +45 33 14 70 80